VI TILBYDER HYGGELIG OVERNATNING I LEJLIGHEDER VED HÆRVEJEN

OM DØSSINGHUS

I Døssinghus er alle lejligheder forskellige. Du kan vælge mellem 3 lejligheder, alle indrettet med inspiration i områdets lokalhistorie.Vores lejligheder er røgfrie og har eget badeværelse med bruser samt køkken med komfur og køleskab. Desuden er der om sommeren i gårdhaven havebænk og grill til fri disposition. Vi byder velkommen til erhvervsturister inkl. rejsemontører, sæsonarbejdere, håndværkere, hærvejsvandrere, cykelturister og gæster til til midtjyske begivenheder, eller hvis du/I har brug for logi for en kortere eller længere periode.

OM LEJLIGHEDERNE

Vores 3 hyggelige lejligheder er opkaldt efter de tre konger, som kæmpede om eneretten til at råde over Danmark i 1157.

  • Svends lejlighed: 1 stor dobbeltseng og 1 sovesofa
  • Knuds lejlighed: 1 lille dobbeltseng og 1 sovesofa
  • Valdemars lejlighed: 1 stor dobbeltseng

Lejlighederne har alle separat soveværelse med plads til 2 voksne og i to af lejlighederne er der også en sovesofa med plads til 1-2 personer.

OBS! Lige nu er vores gårdhave under renovation. Men senere på sommeren vil der være havemøbler og grill til fri disposition.

Alle værelserne har:

  • Sengelinned og håndklæder (inkluderet i prisen)
  • Køkken udstyret med komfur og køleskab
  • Eget bad
  • TV med streaming
  • Gratis WiFi

KONTAKT

Du er velkommen til at kontakte os for at høre mere om vores lejligheder på telefon 42 49 05 76.

Knudstrup

Døssinghus er opført i 1861. Huset ligger i midten af landsbyen Knudstrup og er et stykke lokalhistorie. Mange af de nærliggende ejendomme er udstykket netop fra denne gård.

Knudstrup

Knudstrup er en lille landsby kun 1 km fra hærvejen. Der er 2,2 km til Thorning med mulighed for indkøb.

○ Circle K, Aalborgvej 29, Knudstrup (1,2 km), som har friskbagte rundstykker samt rugbrød.

○ Spar, Blichersvej 13, Thorning (2,2 km), hvor man gøre sine indkøb hos den lokale købemand.

○ Pizza: Thorning Pizzaria Ekspressen, Møllevej 10, Thorning (2,2 km). De bringer ud.

Læse mere her: Omegnen

Vandrerute

Knudstrup ligger 22 km fra Viborg og Silkeborg. Den smukkeste vej til Knudstrup, når man vandrer fra syd, er igennem Kompedal Plantage. Her kan man vandre på heden og mærke historiens vingesus. Det var her slaget om kongemagten mellem Svend Grathe og Valdemar den Store blev udkæmpet. Fra udkigstårnet kan man opleve udsigten over Grathe Hede og Kompedal. Derefter bevæger man sig videre nordpå forbi det fredede oldtidsminde, Kong Knaps Dige, og stenkisten, hvor man tidligere kunne fange ål. Derefter krydser man Ravnholtvej og vandrer videre, indtil man drejer mod øst ad Sangildvej og videre ind i Knudstrup. Sangildvej fører dig lige hen til Døssinghus.

KOM I UD I NATUREN

Planlæg din vandre- eller cykeltur på hærvejen